Sidst opdateret: august 2026. Artiklen bygger på ligningslovens § 7 P, Skattestyrelsens Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17 samt lov nr. 1781 af 29. december 2025 (L 64). Den er alene til orientering og erstatter ikke individuel skatterådgivning.
Den 1. juli 2026 trådte en væsentlig udvidelse af § 7 P-ordningen i kraft. Ændringerne blev vedtaget ved lov nr. 1781 af 29. december 2025 som en del af Iværksætterpakken, men har afventet Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Kommissionen traf afgørelse om ikke at gøre indsigelse den 8. maj 2026, og skatteministeren fastsatte herefter ikrafttrædelsen til den 1. juli 2026.
For nye, mindre virksomheder betyder det tre ting:
1. Loftet over aktieløn er væk. Den hidtidige grænse på 50 pct. af årslønnen er afskaffet. I stedet gælder et krav om, at medarbejderen modtager en årlig grundløn på mindst 265.300 kr. (2026-niveau, reguleres årligt). Er grundlønnen opfyldt, og de øvrige betingelser i øvrigt overholdt, er der ingen øvre grænse for, hvor stor en værdi af aktier, køberetter eller tegningsretter der kan tildeles under § 7 P.
2. Det skattemæssige behov for at værdiansætte tildelingen bortfalder. Fordi tildelingen ikke længere skal måles mod en procentgrænse, skal virksomheden ikke længere værdiansætte selskabet eller det enkelte instrument med henblik på § 7 P’s beløbsgrænse. Dermed forsvinder også risikoen for, at Skattestyrelsen efterfølgende tilsidesætter netop denne værdiansættelse og nægter den fordelagtige beskatning. Bemærk, at virksomheden fortsat kan have behov for en værdiansættelse af andre årsager, regnskabsmæssigt, selskabsretligt eller i forbindelse med en transaktion.
3. Langt flere virksomheder er omfattet. Målgruppen udvides fra selskaber med højst 50 ansatte, en nettoomsætning eller balancesum på højst 15 mio. kr. og under 5 års markedsaktivitet til selskaber med højst 150 ansatte, en nettoomsætning eller balancesum på højst 200 mio. kr. og under 10 års aktivitet på et marked.
Overgangen: Aftaler indgået før 1. juli 2026 bedømmes som udgangspunkt efter de hidtidige regler, herunder 50 pct.-loftet for nye, mindre virksomheder. De nye regler gælder for aftaler indgået den 1. juli 2026 eller senere. Ønsker I at bringe et eksisterende program ind under de nye rammer, bør det vurderes konkret sammen med jeres rådgiver, da ændringer af eksisterende aftaler kan have selvstændige skattemæssige konsekvenser.
De almindelige regler i § 7 P, dem, der gælder for alle andre selskaber, er uændrede. Dem gennemgår vi nedenfor.
Den vigtigste nyhed er ikke, at I kan tildele flere warrants. Det er, at den største praktiske barriere for at drive et reelt medarbejderejerskabsprogram i en dansk vækstvirksomhed er blevet fjernet for de selskaber, der kvalificerer sig.
Under de hidtidige regler skulle hver eneste tildeling måles mod en procentgrænse. Det krævede en værdiansættelse af et unoteret selskab og af det konkrete instrument, typisk med rådgiverbistand, og med en vedvarende risiko for at Skattestyrelsen efterfølgende ville anfægte den. For et selskab, der ansætter løbende og tildeler ved hver ansættelse, var det en tilbagevendende omkostning og en tilbagevendende usikkerhed. Resultatet var, at mange programmer endte som symbolske frem for meningsfulde.
Med grundlønsmodellen bliver aktieløn en reel del af lønpakken frem for et tillæg. Det ændrer, hvordan I kan konkurrere om folk, der ellers ville vælge et etableret selskab med højere kontantløn.
Til gengæld flytter opgaven sig. Når skattebegrænsningen letter, bliver det operationelle det bindende: hvem har fået tildelt hvad, på hvilke vilkår, hvad er vestet, hvilken udnyttelseskurs gælder, hvad sker der ved fratrædelse, og hvordan ser ejerkredsen ud fully diluted, når det hele lægges sammen. Det er den administration, der afgør, om programmet holder ved en due diligence.
Den ubegrænsede ordning forudsætter, at samtlige betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet. De væsentligste:
Om selskabet
Om medarbejderen
Den sidste betingelse fortjener særlig opmærksomhed i founder-ejede selskaber: en stifter med en større ejerandel kan altså ikke selv modtage aktieløn under den ubegrænsede ordning.
Bemærk desuden, at ordningen udgør statsstøtte. Overstiger den samlede støtte fra ordningen 500.000 EUR i samme kalenderår, skal selskabet opgøre og indberette støttebeløbet.
Flere af grænserne opgøres på koncernniveau. Er I i tvivl, om I kvalificerer jer, bør det afklares med jeres rådgiver, inden aftalerne indgås, ikke bagefter.
Ligningslovens § 7 P giver ansatte mulighed for at modtage aktier, køberetter (optioner) eller tegningsretter (warrants) som en del af deres vederlag på særligt favorable skattevilkår.
Ordningen blev indført ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 og har virkning for aftaler indgået den 1. juli 2016 eller senere. Kernen er enkel: når betingelserne er opfyldt, betaler medarbejderen ikke skat ved tildelingen og ikke ved udnyttelsen. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges, og gevinsten beskattes som aktieindkomst i stedet for som løn.
Forskellen er betydelig. Lønindkomst beskattes i 2026 med op til ca. 60,5 pct. inklusive arbejdsmarkedsbidrag efter indførelsen af top-topskatten. Aktieindkomst beskattes med 27 pct. op til progressionsgrænsen, 79.400 kr. i 2026, mod 67.500 kr. i 2025, og med 42 pct. derover. Samlevende ægtefæller kan udnytte hinandens uudnyttede bundfradrag, så grænsen reelt er det dobbelte.
Mindst lige så vigtigt som satsen er tidspunktet: medarbejderen beskattes først, når der faktisk er likviditet fra et salg. Det fjerner det klassiske problem med “tør indkomst”, hvor en medarbejder skal betale skat af en gevinst, der endnu ikke kan omsættes til penge.
Ja. Selvom bestemmelsen taler om aktier, omfatter skattelovgivningens aktiebegreb også anparter. Et ApS kan derfor tildele anparter eller tegningsretter til anparter under § 7 P på samme vilkår som et A/S. Det har praktisk betydning, da langt de fleste danske startups og scaleups er organiseret som ApS.
Aktier tildelt direkte som led i ansættelsesforholdet, enten gratis eller til favørkurs.
Køberetter (optioner) giver medarbejderen ret til at købe eksisterende aktier i selskabet til en forud aftalt kurs på et fremtidigt tidspunkt.
Tegningsretter (warrants) giver ret til at tegne nye aktier i selskabet til en fastsat kurs. Behandles skattemæssigt som køberetter under § 7 P.
Ordningen er fleksibel med hensyn til instrumenttype og anvendes i praksis også på RSU’er, PSU’er og share matching-programmer, forudsat at betingelserne er opfyldt.
Der betales ikke skat ved tildeling eller ved udnyttelse. Det er først det endelige salg af de underliggende aktier, der udløser beskatning. Udnyttes køberetterne eller tegningsretterne aldrig, udløses ingen beskatning, men der er heller ikke noget tab at fradrage på selve retten.
Skattestyrelsen opererer med tre ordninger for medarbejderaktier. Forskellen er afgørende for, hvad medarbejderen sidder tilbage med.
Beskatningstidspunkt
Beskatningsform
Ligningslovens § 7 P
Ved salg af aktierne
Aktieindkomst (27/42 pct.)
Ligningslovens § 28
Ved udnyttelse af retten
Lønindkomst af favørelementet, derefter aktieindkomst af yderligere gevinst
Ligningslovens § 16 / statsskatteloven
Ved retserhvervelse (typisk tildeling)
Lønindkomst
§ 7 P er altså den eneste ordning, der fuldt ud udskyder beskatningen til salgstidspunktet og holder hele gevinsten inden for aktieindkomstbeskatningen.
Til bestyrelsesmedlemmer: § 7 P forudsætter et ansættelsesforhold og kan derfor som udgangspunkt ikke anvendes til bestyrelsesmedlemmer, der ikke også er ansatte. Her er § 28 alternativet, den bestemmelse omfatter udtrykkeligt også personer, der er medlem af bestyrelsen eller udfører personligt arbejde for selskabet.
Nedenstående er et forenklet regneeksempel. Det forudsætter, at medarbejderen ikke har anden aktieindkomst, der optager bundfradraget, at aktierne sælges umiddelbart efter udnyttelsen, og at medarbejderens øvrige indkomst placerer favørelementet i topskatten. Den faktiske skat afhænger af den enkeltes samlede indkomstforhold.
En medarbejder har køberetter med en udnyttelseskurs på 100.000 kr. Ved udnyttelsen er aktierne 500.000 kr. værd. Favørelementet er 400.000 kr.
Under § 28: Favørelementet på 400.000 kr. beskattes som lønindkomst allerede ved udnyttelsen. Ved en marginalskat på ca. 56 pct. bliver skatten ca. 224.000 kr. Er medarbejderen i top-topskat, ca. 242.000 kr. Skatten forfalder, uanset om aktierne rent faktisk kan sælges.
Under § 7 P: Ingen skat ved tildeling eller udnyttelse. Ved salget beskattes gevinsten på 400.000 kr. som aktieindkomst: 27 pct. af de første 79.400 kr. (ca. 21.400 kr.) og 42 pct. af de resterende 320.600 kr. (ca. 134.700 kr.). Samlet skat: ca. 156.100 kr.
Medarbejderen sparer i dette eksempel ca. 68.000 kr., og ca. 86.000 kr., hvis vedkommende ellers ville være i top-topskat.
Den principielle forskel er værd at forstå præcist. Værdistigning efter udnyttelsen beskattes som aktieindkomst under begge ordninger. Det, § 7 P gør, er at holde også den værdi, der er opbygget frem til udnyttelsen, inden for aktieindkomstbeskatningen, mens § 28 lønbeskatter netop den del. Jo længere tid der går fra tildeling til udnyttelse, og jo mere selskabet vokser undervejs, desto større bliver forskellen.
Det hører med til billedet, og det bliver ofte udeladt.
Under § 28 og § 16 har selskabet fradragsret for det beløb, der lønbeskattes hos medarbejderen. I eksemplet ovenfor er det et fradrag på 400.000 kr., som med en selskabsskat på 22 pct. er ca. 88.000 kr. værd.
Under § 7 P har selskabet ikke fradragsret for værdien af de tildelte instrumenter. Det gælder både 10-, 20- og grundlønsordningen. Medarbejderens lempeligere beskatning modsvares altså af en omkostning for selskabet, og det er en beslutning, ledelsen bør træffe bevidst, ikke opdage bagefter.
De fleste vækstvirksomheder vælger alligevel § 7 P, og med god grund:
Nogle selskaber vælger at reducere tildelingens størrelse tilsvarende, så den samlede omkostning holdes uændret. Det er en legitim tilgang, men den bør besluttes åbent.
Følgende betingelser skal være opfyldt. De fremgår af ligningslovens § 7 P, stk. 2, og er uddybet i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.
1. Ansættelsesforhold. Tildelingen skal ske som vederlag i et ansættelsesforhold. Bestyrelsesmedlemmer, konsulenter og andre, der ikke er ansatte, er ikke omfattet.
2. Individuel aftale. Medarbejderen og arbejdsgiverselskabet skal have aftalt, at § 7 P skal anvendes, og vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Der er ikke formkrav til aftalen, men i praksis bør den altid dokumenteres skriftligt — af bevismæssige grunde og af hensyn til den efterfølgende administration. Aftalen skal være på plads i forbindelse med tildelingen; § 7 P kan ikke vælges til med tilbagevirkende kraft.
3. Aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab. Instrumenterne skal vedrøre aktier i det selskab, medarbejderen er ansat i, eller i et selskab i samme koncern. Vederlaget skal desuden ydes af arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab.
4. Ingen særskilt aktieklasse. Aktierne må ikke udgøre en særskilt klasse forbeholdt medarbejdere.
5. Instrumenterne må ikke overdrages. Køberetter og tegningsretter er personligt knyttet til den ansatte og kan ikke sælges eller overdrages til tredjemand.
6. Reel ret til aktier. Købe- og tegningsretter skal indeholde en reel ret til levering eller erhvervelse af aktier. En ret, der alene kan differenceafregnes kontant, kan ikke omfattes af § 7 P.
7. Beløbsgrænserne skal overholdes. Se nedenfor.
10 pct. af årslønnen er standardgrænsen. Den gælder uden yderligere betingelser til, hvem ordningen tilbydes, og kan derfor anvendes til enkelte, udvalgte medarbejdere.
20 pct. af årslønnen kan anvendes, hvis adgangen til at erhverve aktier, køberetter eller tegningsretter er åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, for eksempel anciennitet, arbejdstid eller løn. Kriterierne må ikke udformes, så de reelt udpeger enkeltpersoner.
De to grænser kan ikke lægges sammen for den samme person. De eksisterer sideløbende i den forstand, at et selskab kan vælge den ene eller den anden model, men det er ikke muligt at give en medarbejder 20 pct. under den brede ordning og yderligere 10 pct. oveni. Skal en medarbejder modtage aktieløn til en værdi på mere end 10 pct. og op til 20 pct. af årslønnen, skal betingelserne for 20 pct.-ordningen være opfyldt, og 20 pct. er da det absolutte maksimum pr. medarbejder under § 7 P.
Det følger også af kravet om “lige vilkår”: skal én medarbejder i den brede ordning have en højere procentdel, skal de øvrige omfattede medarbejdere tilbydes tilsvarende.
Ingen grænse, men et grundlønskrav gælder for nye, mindre virksomheder efter reglerne pr. 1. juli 2026, jf. afsnittene øverst.
Årslønnen opgøres på aftaletidspunktet og omfatter som udgangspunkt den samlede faste og variable løn fra selskabet. Værdien af de tildelte instrumenter måles ligeledes på aftaletidspunktet, og det er netop denne måling, der bortfalder for kvalificerede nye, mindre virksomheder.
Trin 1: Design programmet. Beslut instrumenttype (aktier, køberetter eller tegningsretter), modtagerkreds, udnyttelseskurs, vestingperiode og udnyttelsesvinduer. Jo mere konkret aftalen er fra start, desto færre tvister ved udnyttelse eller exit.
Trin 2: Afklar hvilken beløbsgrænse I arbejder under. 10 pct., 20 pct. med bred adgang, eller grundlønsmodellen for nye, mindre virksomheder. Valget bestemmer både designet og dokumentationsbyrden.
Trin 3: Fastlæg leaver-vilkårene. Hvad sker der med uvestede og vestede instrumenter, når en medarbejder fratræder, frivilligt eller ufrivilligt? For tildelinger foretaget efter 1. januar 2019 kan parterne som udgangspunkt aftale dette frit efter aktieoptionsloven, hvor den tidligere beskyttelse af “good leavers” var ufravigelig. Det er derfor et aktivt designvalg, I skal træffe og skrive ind i aftalen, ikke noget, loven afgør for jer.
Trin 4: Indgå aftalen. Aftalen skal identificere vederlaget entydigt og angive, at § 7 P skal anvendes, og bør indeholde instrumenternes type og antal, udnyttelseskursen samt vestingperiode og betingelser. Aftalen skal foreligge i forbindelse med tildelingen.
Trin 5: Værdiansæt, hvis det stadig er nødvendigt. Skal tildelingen måles mod 10- eller 20 pct.-grænsen, skal værdien af instrumenterne fastlægges på aftaletidspunktet og dokumenteres grundigt. Omfattes selskabet af grundlønsmodellen, bortfalder kravet i relation til § 7 P.
Trin 6: Indberet til Skattestyrelsen. Ved aftaler om købe- og tegningsretter omfattet af § 7 P skal arbejdsgiverselskabet foretage markering i indkomstregisteret. Ved tildeling af aktier, og ved udnyttelse af købe- eller tegningsretter, skal selskabet indberette antal aktier, anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. De to forpligtelser er ikke ens, og de indtræder på forskellige tidspunkter.
Trin 7: Administrer løbende. Hold styr på vestingplaner, udnyttelsesfrister, fratrædelser og ændringer i selskabsstrukturen. Væsentlige ændringer i aftalen kan udgøre en ny aftale med nye krav til betingelser og indberetning.
Trin 8: Ved salg. Gevinsten opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen. For aktier erhvervet via købe- eller tegningsretter er anskaffelsessummen udnyttelseskursen med tillæg af en eventuel egenbetaling for retten. Gevinsten beskattes som aktieindkomst.
Aftalen kommer for sent. § 7 P skal aftales i forbindelse med tildelingen. Ordningen kan ikke vælges til bagefter, når værdien er kendt.
§ 7 P nævnes ikke udtrykkeligt, eller vederlaget er ikke entydigt identificeret. Det er ikke nok, at parterne har haft § 7 P i tankerne. Det skal fremgå af aftalen, hvad der er tildelt, og at bestemmelsen er valgt.
Aftalen dokumenteres ikke skriftligt. Der er ingen formkrav, men bevisbyrden er selskabets. En udokumenteret aftale er i praksis en aftale, der ikke kan påberåbes.
Særskilt aktieklasse for medarbejdere. Ikke tilladt under § 7 P.
Retten kan kun differenceafregnes. En købe- eller tegningsret uden en reel ret til aktier falder uden for ordningen.
Overdragelse af instrumenterne. Køberetter og tegningsretter under § 7 P kan ikke overdrages.
Beløbsgrænserne lægges sammen. 10 og 20 pct. kan ikke kombineres for den samme medarbejder.
Indberetningen forsømmes. Arbejdsgiveren har en selvstændig indberetningspligt. Ud over risikoen for sanktioner giver manglende indberetning problemer for medarbejderens egen selvangivelse, og for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan manglende indberetning af erhvervelsen koste medarbejderen retten til tabsfradrag.
Værdiansættelsen dokumenteres ikke. For selskaber, der stadig er bundet af 10- eller 20 pct.-grænsen, er en udokumenteret værdiansættelse den hyppigste årsag til, at ordningen falder ved en kontrol.
Leaver-vilkår aftales ikke. Uklarhed om, hvad der sker ved fratrædelse, er den mest almindelige kilde til konflikt, typisk på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig under en exit-proces.
Etablerede selskaber kan næsten altid tilbyde en højere kontantløn end en tidlig startup. Men en reel ejerandel i et selskab, der kan vokse sig værdifuldt, kan de ikke matche på samme måde. En andel af exit-værdien er en konkurrencefordel, der ikke kræver likviditet her og nu.
Et korrekt opsat § 7 P-program signalerer samtidig, at virksomheden tager medarbejdernes incitamenter alvorligt. Optioner, der ikke er forståelige eller korrekt strukturerede, motiverer ingen. Og vestingperioder på typisk tre til fire år med et års cliff understøtter fastholdelse.
Med reglerne fra 1. juli 2026 er argumentet blevet stærkere for de selskaber, der kvalificerer sig: både loftet og den skattemæssige værdiansættelsesbyrde er væk.
Et § 7 P-program er ikke bare et juridisk dokument. Det er en del af selskabets ejerstruktur, og det skal holdes opdateret, dokumenteret og synligt for alle involverede.
Unlisted gør det muligt at omsætte det program, I har aftalt med jeres rådgiver, til en løbende administreret ejerstruktur: tildelinger og aftaledokumentation, vestingplaner og udnyttelsesvinduer, udnyttelser og fratrædelser, og den samlede effekt på cap table’et fully diluted. Medarbejderne får deres egen adgang, hvor de kan se, hvad de har fået tildelt, hvad der er vestet, og hvad det er værd.
Rådgivningen om skattevilkårene ligger hos jeres revisor eller advokat. Registeret, historikken og den løbende administration ligger hos os.
Det er langt nemmere at gøre det rigtigt fra dag ét end at rette op på det under en due diligence.
Opret en gratis konto på app.unlisted.ai, eller book et møde med vores team.
Kilder: Ligningslovens § 7 P, § 28 og § 16. Lov nr. 430 af 18. maj 2016. Lov nr. 359 af 29. april 2018. Lov nr. 1781 af 29. december 2025 (L 64) med tilhørende lovbemærkninger. Skatteministeriets pressemeddelelse om ikrafttræden pr. 1. juli 2026. Skattestyrelsens Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17. Skatteindberetningsloven. Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. (aktieoptionsloven).
